Print

Sprogstøtte i praksis

Sprogcenter Skive har i 2010 - 2011 gennemført projekt "Sprogstøtte i praksis".
I projektet har der været fokus på at udvikle et sprogstøttekoncept og implementere Sprogcenter Skives sprogstøtteguide "Hjælp til sproghjælp - en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen" i sprogstøttearbejdet.
Det er gennem projektet lykkedes at udvikle et koncept for, hvordan sprogstøtte på virksomheder, der har udlændinge ansat/i praktik, kan gribes an gennem sprogmentorfunktion, sprogbehovsanalyse, løbende opfølgningsmøder, opstilling af sprogmål, sprogmentorkursus etc. Dertil har der været fokus på, hvordan arbejdserfaringer og -sprog kan indrages i danskundervisningen på sprogcentret.
Vi har gennem projektet erfaret, at der kan høstes en stor sproglig gevinst i den tidlige indsats ift. flygtninge/indvandrere ved at sætte fokus på sproglæringen på arbejdspladsen, og at der derved skabes øget motivation hos de nye udenlandske medarbejdere/praktikanter ift. at lære dansk og opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Rapporten "Sprogstøtte i praksis - Erfaringer og anbefalinger" kan hentes her.
Undervisningsmateriale udarbejdet ifm. projektet til inddragelse af arbejdsmarkedsdansk i danskundervisningen kan hentes her.
Skive Kommune logoSkive.dk logo